Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-målscorer udtaget til U21-landsholdet

Mads Døhr Thychosen er mandag blevet efterudtaget til U21-landsholdet af landstræner Niels Frederiksen.

Søndag scorede han sit første Superliga-mål for FC Midtjylland, og mandag kan Mads Døhr Thychosen kalde sig U21-landsholdsspiller.

For landstræner Niels Frederiksen har nemlig udtaget FC Midtjylland-spilleren som følge af et afbud fra Joachim Mæhle, der døjer med en skade i Belgien. 

- Jeg er virkelig glad for, at Niels så min vej, og jeg glæder mig helt vildt til at trække i landsholdstrøjen igen. Det er noget, jeg har kæmpet for over længere tid, og jeg er bare glad for, at det hårde arbejde, jeg lægger for dagen, udmønter sig i en udtagelse til U21, siger Mads Døhr Thychosen til fcm.dk.

U21-landsholdet møder i de kommende kampe Østrig 22. marts i en testkamp og derefter Georgien 27. marts i en vigtig EM-kvalifikationskamp. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.