FCM og AGF er enige: 'Duncan' skifter øjeblikkeligt
Foto: Claus Bonnerup/Polfoto
Superliga

FCM og AGF er enige: 'Duncan' skifter øjeblikkeligt

Ifølge stiften.dk er Morten 'Duncan' Rasmussen klar for AGF.

Det er endnu ikke bekræftet fra officielt hold, men den skulle være god nok: Morten 'Duncan' Rasmussen skifter til AGF med øjeblikeklig virkning. Det skriver stiften.dk

Ifølge mediet tager Morten 'Duncan' Rasmusen til Aarhus senere onsdag for at skrive under på kontrakten med AGF. 

Tidligere onsdag skrev Jyllands-Posten ellers, at AGF og FC Midtjylland endnu ikke var enige om en pris for angriberen, men parterne har tilsyneladende fundet en overenskomst nu. 

Dermed ser Morten 'Duncan' Rasmussen ud til at vende tilbage til den klub, hvor han har fået sin fodboldopdragelse - og hvor han fik sit gennembrud i Superligaen i en alder af bare 17 år. 

'Duncan' debuterede i Superligaen for AGF i foråret 2002 og spillede i klubben frem til december 2005, hvor han skiftede til Brøndby. Siden da har han spillet for en række udenlandske og danske klubber, heriblandt AaB og FC Midtjylland i Superligaen.