Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-profil klar til kort forlængelse: Jeg vil gerne være her, når vi vinder guld

Tim Sparv synes, at alle udløbende kontrakter bør forlænges i en-to måneder, så sæsonen kan spilles færdig. Selv vil han også gerne blive i FC Midtjylland, hvis klubben kan genvinde mesterskabet.

Alverdens spillere og klubber står i en kattepine. For hvis sæsonen bliver genoptaget, kommer den til at strække sig ind i juli, og dermed udløber en række kontrakter midt i det hele. FC Midtjyllands Tim Sparv så dog gerne, at alle kontrakter automatisk forlænges en måned eller to, siger han i podcasten Lundh.

Han er selv en af de spillere, hvis aftale udløber den 30. juni. Hvis FCM kommer og vil have ham til at blive lidt længere, er han mere end klar til det. Der er jo også et mesterskab, der skal vindes.

Læs også:FCM-profil om bettingreklamer: Jeg synes, det er en farlig udvikling

- Det er ikke noget problem. Det er fair, hvis vi vælger at forlænge sæsonen, hvilket jeg tror er en stor risiko. Jeg synes, at alle kontrakter skal forlænges, om det bliver en måned eller to. Det er også de signaler, jeg har fået, og de tanker, jeg selv går med; at det vil være fair for alle parter, hvis kontrakterne forlænges. Jeg vil jo gerne være her, når vi vinder ligaen, siger Tim Sparv i podcasten.

FC Midtjylland har 12 point ned til FC København og ligner en stensikker mester, hvis ligaen spilles færdig. Værten i podcasten, Olof Lundh, bemærker også, at Sparvs hold ikke kan misse mesterskabet, hvis Superligaen bliver spillet færdig.

Læs også:Tim Sparv: Gode faciliteter retfærdiggør ikke Qatar-ture

- Præcis, svarer han.

Ifølge Ekstra Bladet skal Superliga-klubberne i dag mødes og tage stilling til en ny plan for genstarten af ligaen. Det bliver angiveligt med de første kampe i slutningen af maj.

Det skulle være tids nok til, at sæsonen kan spilles færdig i sin helhed. Og Sparv og co. kan vinde mesterskabet.

Læs også:Overblik: Superligaens kontraktfrie spillere

Læs også:Tim Sparv: Spillere med holdninger er ikke altid værdsatte på kontoret

Læs også:FCM refunderer sæsonkort: Men håber på en hjælpende hånd