Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-profil med kontraktudløb vil ikke tale fremtid: Vi får se

Tim Sparv vil ikke afsløre, om han fortsætter i FC Midtjylland efter sommerferien.

Den kommende kamp mod AC Horsens, hvor FC Midtjylland kan sikre sig Superliga-guldet, kan samtidig blive den sidste i klubben for en håndfuld spillere.

Hverken Tim Sparv, Erik Sviatchenko, Markus Halsti og Rafael van der Vaart har således kontrakt med FC Midtjylland i den kommende sæson, og det betyder, at de alle får afskedsblomster inden opgøret mod AC Horsens.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at alle spillerne forlader FC Midtjylland. Klubben håber nemlig stadig, at Sparv bliver, og de har tidligere tilbudt en toårig kontraktforlængelse, men han er stadig ikke klar til at afsløre, hvad fremtiden bringer.

I hvert fald ville han ikke kommentere på, om kampen mod AC Horsens bliver den sidste i FC Midtjylland-trøjen over for aoh.dk.

- Det får vi se, fortalte Sparv, der kun vil fokusere på den kommende kamp.

Sparv har været i FC Midtjylland siden 2014 og har tidligere optrådt for blandt andre FC Groningen, Halmstads BK og Greuter Furth.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.