Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-profil om tilskuerløs genstart: Vi skal høre mere på Bo Henriksen

Bo Henriksen er kendt for sine karismatiske tilråb fra sidelinjen, og ifølge Anders Dreyer bliver råbene endnu tydeligere under mandagens opgør mod AC Horsens.

Der bliver rig mulighed for at høre på Bo Henriksens råb fra sidelinjen i Superliga-opgøret mellem FC Midtjylland og AC Horsens.

Det fortæller FCM-profilen, Anders Dreyer, til Herning Folkeblad.

Læs også:FCM-chef om brud med Solbakken: Skal man vinde, skal man være enig om det meste

Mandag tager FC Midtjylland imod AC Horsens på MCH Arena i den første kamp i 3F Superligaen efter coronapausen.

Kampen bliver spillet uden tilskuere på lægterne, og ifølge Dreyer betyder det, at Bo Henriksens karismatiske tilråb fra bænken bliver endnu tydeligere end tidligere.

Læs også:Spilforslag til Superligaen: Bets til samtlige af dagens kampe

- Det betyder jo, at vi kommer til at skulle høre på Bo Henriksen endnu mere, end man ellers gør. Det tager vi med, hvis bare vi ender med at tage de tre point, siger Anders Dreyer til Herning Folkeblad.

Dreyer spiller sin blot femte Superliga-kamp for FC Midtjylland i mandagens hjemmebaneopgør mod AC Horsens.

Kampen fløjtes i gang klokken 16.00 på MCH Arena.

Læs også:Udlejet FCM-spiller: Ved ikke, hvor jeg spiller i næste sæson

Læs også:Optakt: FC Midtjylland - AC Horsens

Læs også:Bo Henriksen: Fem udskiftninger er en taktisk fordel