Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-profil: Vi smagte vores egen medicin

FC Midtjyllands normale force blev de selv udsat for og blev afgørende for nederlaget til FC København.

Normalt plejer det at være FC Midtjylland, som er overlegne på standardsituationer og udnytter dem til at afgøre kampene, men i dag tabte de kampen på lige netop dette.

FC København vandt i dag 3-0 over midtjyderne, og de to første mål kom netop på standardsituationer. Den skarphed i de momenter var grunden til, at det blev københavnerne, som løb med de tre point.

- Vi smagte lidt af vores egen medicin. To standardsituationer gør forskellen. Det er det, siger Erik Sviatchenko til 3+ efter kampen.

- Det gik fint langt hen ad vejen, men så får de scoret ud af ingenting på en standardsituation. Så scorer de før pausen på en standard igen, og da de scorer til 3-0, er kampen død. Med lidt snilde havde det set anderledes ud.

FC København er nu otte point foran FC Midtjylland.