FCM-profiler savner samme anerkendelse som Brøndby i guldkampen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

FCM-profiler savner samme anerkendelse som Brøndby i guldkampen

I FC Midtjylland lægger en række profiler i klubben ikke skjul på, at de føler, at Brøndby får langt mere opmærksomhed i guldkampen end dem selv, og det undrer dem, når de længe har ligget side om side.

FC Midtjylland og Brøndby IF har i store dele af denne sæson fulgtes ad i toppen, og de har stort set ligget siden om side lige siden forårssæsonen gik i gang. En række af profiler i FCM udtaler nu, at de ikke føler, at de får helt ligeså meget opmærksomhed og kredit for deres anstrengelser som tilfældet er for Brøndby.

Det gælder anfører Jakob Poulsen, tilbagevendte Erik Sviatchenko og talentfulde Mikkel Duelund, der i et interview med Canal 9 åbner op for posen.

- Der er da nogle gange, hvor man tænker 'hvorfor bliver der ikke snakket mere om FC Midtjylland, og det udgangspunkt, som vi havde, da vi gik ind til det her sidste halvår'. Man må sige, at vi solgte nogle ret store profiler ud (Sørloth, Nissen og Novak red.) og skulle have nye spillere ind, og så stadig være hvor vi er. Det synes jeg godt, man kunne lave en lille overskrift på en lille smule mere end man har gjort, siger Sviatchenko blandt andet i indslaget.

FC Midtjylland og Brøndby mødes desuden torsdag aften i Herning på MCH Arena, hvor mange spørgsmål muligvis kan blive besvaret angående, hvor mesterskabet havner i denne sæson.

Du kan se hele indslaget nedenfor.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.