Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-spiller før FCK: Glæder os super meget

FC Midtjylland kan slå et vigtigt hul i toppen af Superligaen søndag aften, hvis holdet ude kan overraske FC København.

De danske mestre mod de danske vicemestre. Det er den duel, der søndag venter i Telia Parken, når FC København tager imod FC Midtjylland.

En kamp der kan få stor betydning for den videre situation i tabellen, og på den jyske hede glæder man sig:

Læs også:FCK-forsvarer: Jeg gider ikke se Superliga

- Vi er startet meget godt. Vi ligger nummer et med fire point og møder FC København i Parken på søndag, så vi glæder os super meget. Det bliver forhåbentlig en fed oplevelse, og vi er klar til det, siger Mikael Anderson til FCM TV.

Anderson glæder sig desuden over, at han også på det personlige plan har fået en flot sæsonstart:

Læs også:Sparv stadig ude: Se FCM-truppen til braget mod FCK her

- De seneste par måneder har været meget gode. Vi er startet fint, og jeg har heldigvis været kampafgørende i de minutter, jeg har fået, så det skal jeg blive ved med at være. Jeg er glad, og jeg trives, understreger Anderson.

Hvis FC Midtjylland slår FCK søndag vil ulvene fra heden være hele syv point foran mestrene i 3F Superligaen. Ved FCK-sejr vil forskellen være bare et enkelt point.

Læs også:N'Doye stadig på skadeslisten: Se FC Københavns trup mod FCM

Læs også:FCM gør grin med FCK: Vil også skifte navn

Læs også:Ståle før topopgør: Midtjylland skal holdes i kort snor