• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Victor Risager

FCM rolige før test mod kinesere: Ingen tegn på coronavirus hos dem

Foto: Lars Rønbøg/Getty Images

FC Midtjylland frygter ikke den såkaldte coronavirus, når de onsdag møder kinesiske Shandong Luneng i en testkamp.

Af Victor Risager

FC Midtjylland frygter ikke at blive smittet med den såkaldte coronavirus, når de i dag, onsdag, spiller testkamp mod kinesiske Shandong Luneng i Dubai. Det fastslår sportschef Svend Graversen overfor Herning Folkeblad.

Coronavirussen har hærget Kina i de seneste uger, men selvom virussen stammer derfra, er der intet, der indikerer, at nogen hos midtjydernes kinesiske modstander skulle være smittet med virussen.

Læs også:Tidligere SIF-spiller om nedrykning i Norge: Har selv skabt situationen

Shandong Luneng har således været længe i Dubai og er blevet tjekket flere gange, forsikrer midtjydernes sportschef, Svend Graversen.

- Det er jo en ulykkelig og verdensomspændende situation med coronavirussen, og den skal man tage alvorligt. Men det, man skal forstå, er jo, at de spillere, vi møder, bliver screenet hver eneste dag, og der har ingen tegn været på coronavirus hos dem. De har været i Dubai længere tid end os (Shandong Luneng landede i Dubai 28. januar, red.), og som jeg forstår det, blev de jo også tjekket, inden de kom hertil, siger Svend Graversen til Herning Folkeblad.

Læs også:Mikkel Kaufmann får uofficiel FCK-debut fredag

Shandong Luneng har desuden hjemme i byen Jinan i Shandong-provinsen, der er knap 800 kilometer fra byen Wuhan i Hubei-provinsen, som primært har været ramt af virussen. 

FC Midtjylland skal også møde kinesiske Jiangsu Suning i en testkamp i løbet af deres træningslejr i Dubai. Den kamp spilles søndag.

Læs også:Vinterpause i Superligaen: Sådan gør din klub

Læs også:FCM-spiller ikke med på træningslejr: Leder efter ny klub

Superliga

Mere Superliga

Fokus