• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Midtjylland-træner morer sig over Solbakken: Ståle må tilbage i skolen

Brian Priske og FC Midtjylland møder søndag FC København i et topbrag i dansk fodbolds bedste række. Og der er allerede sagt og skrevet en del om kampen.

Af Kenneth Jensen

Før søndagens topbrag i Superligaen har topholdet FC Midtjylland fire point ned til nummer to, FC København, så der er meget på spil, når de to hold mødes i Herning. Ikke mindst ofr udeholdet, der risikerer at miste kontakten til FCM.

Der er allerede blevet sagt og skrevet en del om opgøret, og Ståle Solbakken startede med at sige, at FCK allerede ville have vundet det danske mesterskab, hvis FC Midtjylland havde haft FCK's kampprogram og skader.

Siden har både FC Midtjyllands Rasmus Ankersen og Emiliano Marcondes svaret igen, og nu morer FC Midtjylland-træner Brian Priske sig også over Ståle Solbakken.

Læs også:FCM-boss svarer FCK igen: Solbakken skal have styr på matematikken

- Jeg kan godt leve med, at Ståle Solbakken siger sådan. Det er en god kommentar ovre fra København, men det ville godt nok være første gang i Danmarkshistorien, at et mesterskab ville være afgjort allerede efter 15 runder. Så jeg giver ikke så meget for det. Vi har fokus på os selv, og vi gør alt, hvad vi kan, og så handler det for mig ikke så meget om, hvad Ståle synes, siger FC Midtjyllands cheftræner, Brian Priske, til videopodcasten Fodboldfamilien fra TV Midtvest.

Priske føler sig ikke helt sikker på, at det faktisk er en fordel at spille få kampe, og han køber slet ikke præmissen om, at FCK ville være mester, hvis FCM havde samme program som FCK.

- Men så må Ståle tilbage i skolen, for det kan ikke lade sig gøre at vinde et dansk mesterskab efter så kort tid. Selv om vi skulle vinde på søndag og komme syv points foran FCK, vil der stadig kun være spillet 16 runder, så der er stadig mange kampe tilbage, lyder det fra FC Midtjylland-træneren.

Læs også:Marcondes kan godt lide Ståles drillerier: Han er 100 procent bange for os

Da de to klubber mødtes senest, endte det med 0-0 i Telia Parken, og igen på søndag ligner det ikke en kamp, hvor der kommer mange mål. FCM har således bare lukket seks mål ind i 15 Superliga-kampe.

Der er kampstart 18.00.

Læs også:Ståle om FCK og FCM: Vi er en international klub - de er en national klub

Læs også:FCM-kaptajn roser N'Doye: Den bedste angriber, jeg har mødt i Superligaen

Læs også:Solbakken om Falk: Han får nogle mærkelige skader

Superliga

Mere Superliga

Fokus