Video : Tipsbladet
Superliga

FCM-træner om rivalens 6-1 sejr: Synes ikke, FCK var skræmmende

FC Midtjylland holdt mandag aften trit med FC København, da det blev til en sejr på 1-0 over Vendsyssel på udebane.

De danske mestre fra FC Midtjylland åbnede foråret med en sejr på 1-0 over Vendsyssel mandag aften, og dermed holdt mandskabet trit med topholdet FC København, der ligger tre point foran.

Det er de to hold, der skal kæmpe om mesterskabet i Superligaen, og at dømme ud fra de to præstationer, kom FCK bedst fra land.

FCK vandt med 6-1 over OB på hjemmebane, mens FCM altså vandt 1-0 ude over Vendsyssel.

Efterfølgende var det dog ikke sådan, at FCM-træner Kenneth Andersen rystede over FCK's start på Superligaen.

- Jeg så godt kampen, men jeg synes ikke, FCK var skræmmende. De var gode, men der var i Parken, hvor de havde tur i den og red på en bølge i kampen. Respekt for det, men jeg koncentrerer mig om FC Midtjylland, og vi fik tre point i vores forårsåbner, siger han til Ekstra Bladet.

FC Midtjyllands næste opgave på mandag, hvor der venter en hjemmekamp mod AaB, mens FC København gæster Randers FC søndag.

De to hold har allerede mødt hinanden to gange i Superligaens grundspil og skal altså først mødes igen i mesterskabsspillet. Begge hold vandt hjemmekampen mod rivalen.