FCM-træner: Sæsonens vigtigste kamp
Foto: Allan Høgholm/Getty Images
Superliga

FCM-træner: Sæsonens vigtigste kamp

FC Midtjylland spiller kamp om at komme i Europa mod Randers FC torsdag aften, og der er ingen tvivl om, at det også er sæsonens vigtigste kamp.

Den næste kamp er altid den vigtigste, og for både FC Midtjylland og Randers FC har det aldrig været mere sandt, end når de to hold går på banen torsdag aften i sæsonens sidste kamp.

Vinderen af opgøret booker plads i Europa League-kvalifikationen, og det skal afgøres i aften, hvem der skal have pladsen, hvorfro vi altså kan få både forlænget spilletid, straffespark.

Opgøret spilles i Herning på FC Midtjyllands hjemmebane, og træner Jess Thorup er klar over vigtigheden af at få sejren. Der er ud over en plads i Europa potentielt set også mange penge på spil.

- Det her er sæsonens vigtigste kamp, men vi skal kunne tackle presset - ellers er det jo den forkerte branche, vi har valgt, siger Jess Thorup til Herning Folkeblad.

I weekenden kunne FC Midtjylland ikke tackle presset, og klubben endte med at tabe med 0-3 hjemme til Lyngby. Og det er derfor, klubben nu står i denne skæbnekamp mod Randers FC.

FC Midtjylland kan glæde sig over at have Tim Sparv til rådighed igen, efter man egentlig havde lukket ned for den finske spillers sæson. Tim Sparv har spillet få kampe, men har stor betydning for holdet med sine evner og sin erfaring.