FCM'er om gennembrud: Er gået langsomt
Superliga

FCM'er om gennembrud: Er gået langsomt

Kristoffer Olsson er endelig fast mand i FCM, og svenskeren føler, at vejen derhen har været langsom.

Kristoffer Olsson har endelig formået at bide sig fast i startopstillingen i FC Midtjylland, og i størstedelen af indeværende sæson har svenskeren været en sikker brik blandt Jess Thorups foretrukne 11.

Dermed nærmer han sig et gennembrud – et gennembrud, han gerne så var kommet endnu hurtigere.

- Det er klart, at det er vigtigt for mig, det der sker i øjeblikket. Det viser, at jeg kan klare modstand på højeste niveau. Jeg føler ikke, det er gået hurtigt for mig. Jeg føler, det er gået lidt langsomt – for mig måtte det gerne være gået endnu hurtigere. Jeg har høje krav til mig selv, siger Kristoffer Olsson til FotbollDirekt.

Det svenske medie mener at vide, at Club Brugge har et godt øje til FC Midtjylland-spilleren.