FCM’s kølige fynske hemmelighed

På træningsbanen i Ikast hører man konstant Kristian Bak Nielsen medråd om placering påbanen, opmuntringer og kæk ping-pong med cheftræner Glen Riddersholm. Riddersholm hører heller ikke til blandt de stumme. Det ene øjeblik roser han ironisk Danny Olsens evner som midtstopper under en træningsøvelse 11-mod-11, det næste har han verbalt fat i ørerne på Pione Sisto, som skal fortsætte sine løb, udfordre og generelt se at komme i gang.

Man hører Danny Olsen, der altid har en frisk bemærkning på lager, og når det bliver seriøst er fremragende til at se spillet og små taktiske fif, hans mindre erfarne holdkammerater kan bruge. Det er en spiller, FC Midtjylland kommer til at savne, når han til nytår flytter på Fredensvang til AGF som fremtidssikring for den snarlige udlandsprofessionelle Casper Sloth.

Patrick Banggaard, ham hører man til gengæld ikke. Man ser ham heller ikke, for han rydder bare op, spiller bolden videre og får af og til ros fra cheftræneren eller en af holdkammeraterne. Simpelt, effektivt og roligt.

Blev syg
Da Tipsbladet i kantinen efter den lidt kolde og for nærværende skribent stillestående træning beder om en kop kaffe, spørger Patrick Banggaard den 17 år ældre Frank Kristensen, hvor man finder den slags.

”Jeg er ikke begyndt at drikke det endnu,” siger Patrick Banggaard med et smil, mens Tipsbladets udsendte og Frank Kristensen forklarer, at man ikke kan klare sig uden et skud koffein fra morgenstunden efter 30 års-fødselsdagen.

Ungdommens fornuft og manglende korrumpering er til at mærke hos den høje midtstopper. Til gengæld var starten i FC Midtjylland barsk. Meget bogstaveligt endda. Da Patrick Banggaard i de første dage af januar meldte sig til træning i Ikast, efter at FC Midtjylland havde købt ham fri af Vejle, var den afdæmpede teenager klar til at gøre indtryk på træneren og ikke mindst de nye holdkammerater, han ifølge sin kontrakt skulle spille sammen med det næste 4½ år. I stedet blev han syg.

”Det var på træningslejren i Portugal, lige da jeg var kommet til klubben. Da vi kom til Portugal begyndte jeg at få ondt i halsen. Jeg trænede én gang, og derefter kunne jeg mærke, at jeg slet ikke havde kræfter tilbage. Jeg kunne tydeligt mærke, at jeg var ved at få det rigtigt skidt,” siger Patrick Banggaard.

”Lægerne kiggede på mig dernede, og så var vi på apoteket for at få nogle piller, der slår det ned. Jeg blev tjekket 100 procent, da vi kom hjem. Du må ikke lave noget. Det var lidt trælst. Det var der, jeg gerne ville ind i klubben, jeg ville vise mig frem, og jeg ville lære de andre at kende. Falde til i truppen. Så lå jeg i stedet i sengen. Der blev ikke til meget sightseeing eller samvær med holdkammeraterne,” siger Patrick Banggaard.

”Jeg måtte heller ikke rigtig gøre noget, da jeg kom hjem. Så begyndte jeg at løbe lidt, da jeg fik det bedre. Jeg boede i lejlighed i Vejle med to andre, som jeg spillede på U/19-holdet med. Nogle dage var jeg heroppe i Ikast for at styrketræne, andre dage trænede jeg i Vejle og gik på gymnasiet. Jeg gjorde mit for at komme så hurtigt tilbage som muligt og for at lære de andre at kende,” siger Patrick Banggaard.

At holde Jozy Altidore
I 2-3 nederlaget hjemme til AaB i slutningen af april var Patrick Banggaard så frisk, at han fik det sidste kvarter på banen. I runden efter kom han ind efter en halv time på grund af en skade til en holdkammerat, og siden har den 196 cm høje fynbo startet samtlige Superliga-kampe for FC Midtjylland.

Det tog Patrick Banggaard som en ære. Men ikke noget, der kostede ham nattesøvn.

”I de første kampe tænkte jeg da over, at det er det højeste niveau, du kan komme til at spille i Danmark. Det var kanonfedt at kunne være med der, at jeg fik chancen,” siger Patrick Banggaard.

Så var Patrick Banggaard i gang. Udefra så midterforsvaret meget tyndt ud med Kristian Ipsas exit på fri transfer til Reggina, ikke mindst fordi planen var at beholde Kristian Bak Nielsen som højre back. Patrick Banggaard så til gengæld en åbning, og med halvanden måned fra sæsonstart til lukningen af transfervinduet havde FCM også mulighed for at handle, hvis nu duoen Sviatchenko/Banggaard ikke fungerede. Men det gjorde den.

”I og med at Ipsa fandt en ny klub, og at FCM ikke rigtig hentede nye ind, så kunne jeg godt se, hvilken retning, det gik. De fortalte flere gange, at de havde tillid til mig, og at jeg højst sandsynligt ville få chancen. Selvfølgelig fulgte man med på nyhedssiderne, om der var ved at ske noget. Det var der ikke,” siger Patrick Banggaard, der er beæret over tilliden, for eksempel ved, at Glen Riddersholm ikke valgte den velafprøvede løsning og satte Kristian Bak Nielsen i midtforsvaret.

”Det viser bare, at de har tillid til mig her i klubben, at de tror på mig,” siger Patrick Banggaard.

Det er gået så godt, at FC Midtjylland ligger nummer et, at holdet har indkasseret færrest mål af de 12 Superliga-hold, og at flere er begyndt at se FCM som seriøse guldkandidater. 

Det tager Patrick Banggaard ganske afslappet. Han er faldet godt til med kollegerne i forsvaret, gør sit job, og håber på også at vinde næste kamp. Attituden er næsten Daniel Agger’sk i sin ro. 

”Vi er begyndt at have en god indbyrdes forståelse. Vi er gode til at bakke hinanden op, til at hjælpe hinanden. De tre forsvarsspillere dernede har rutine, der hjælper mig, de er gode at læne sig lidt op ad. Jeg arbejder godt sammen med Sviatchenko, vi har fået nogle gode aftaler om, hvornår vi bakker op for den anden, og hvordan vi bevæger os, så vi hjælper hinanden bedst muligt,” siger Patrick Banggaard.

I træningskampen mod Sunderland fik midtstopperen en forsmag på, hvad han kan stå overfor en dag, hvis den personlige udvikling fortsætter som nu. Godt nok var det en træningskamp for Sunderland, men med et Premier League-mandskabs gode fysik og erfaring med det opskruede tempo i Premier League, var FCM i perioder langt hårdere matchet i den kamp, end de har været på noget tidspunkt i denne Superliga-sæson.

”Tempoet er meget højere end i Superligaen. Det går hurtigere. Hvis du ikke går 100 procent ind i en duel, verfer de dig væk, og så, ja, så er du væk. Laver du en fejl, bliver du straffet,” siger Patrick Banggaard, der imod den nuværende Premier League-bundprop mødte en angriber, der for alvor kunne udfordre ham fysisk.

”Altidore er et rigtigt godt eksempel. Der var det til at mærke, at han har nogle kilo med sig. Der skal noget til at flytte ham. Det var med at lægge sig klogt i duellerne, for kom du ind i en masse nærkampe, ville han være umulig at vinde over. Man kan jo se på ham, hvor stærk, han er. Det er helt sindssygt. Hans overkrop går jo sådan her [holder hænderne ud som i en tønde],” siger Patrick Banggaard med et smil.

”Det var fedt at se, hvad det kræver af tempo og evner at spille mod sådan nogle hold. De er vant til et rigtigt højt tempo. Du var nødt til at gå et gear op for at følge med. Vi spillede rimeligt med dem, det gik ok. Men det er lidt vildt at tænke på, at de ligger i bunden i England,” siger Patrick Banggaard.

Ro på
Overgangen til fuldtidsprofessionalisme og Superliga-fodbold er trods alt noget, Patrick Banggaard har bemærket. Men der er ikke rigtig nogle modspillere, der er faldet specielt i øjnene hos midtstopperen, modstandere, der har været ekstra svære. Patrick Banggaard spiller fodbold, som han hele tiden har gjort. Han vil gerne blive lidt mere bidsk, for trods den imponerende fysiske statur er han endnu ikke hverken som spiller eller personlighed en, som modstanderne nødvendigvis slår sig på. Men i det store hele er der ikke revolutioner på vej i Patrick Banggaards spil eller verden.

”Jeg vil gerne lære at tage mere ansvar, at få de andre på plads. Og så vil jeg gerne vise mere hårdhed. Man skal vise det i ens udstråling, at her er der ikke noget at hente. Her kommer man ikke forbi. Det er noget, jeg arbejder på at få ind i mit spil, og jeg synes, at det går fremad,” siger Patrick Banggaard.

”Jeg er stille og rolig uden for banen, men på banen vil jeg gerne have den indstilling, at det ikke gør noget, modstanderen slår sig på mig.”

Der er i det hele taget ikke meget, der kan ryste Patrick Banggaard. Da han tog sin HHX i sommer (han overvejer at læse videre, når han for alvor har vænnet sig til livet som fuldtidsprof), var der ikke mange eksamensnerver at spore, og hans træner fortæller, at han som noget helt usædvanligt for en 19-årig ikke lader sig mærke overhovedet, hvis han laver en bommert.

”Det er en af mine styrker, at jeg har det med at være meget rolig i stressede situationer,” siger Patrick Banggaard.

Kristian Bak Nielsen sagde for et par uger siden let spøgefuldt i Tipsbladet, at FCM-truppens unge nærmest er kedelige, fordi de ikke er til at hive i byen til en øl, når de har vundet en kamp, og det mønster bryder Patrick Banggaard ikke. 

Allerede da han var knap 15 og flyttede fra Otterup til Vejle for at gå på efterskole med fodboldlinje i Vejle, var fodbold noget, Patrick Banggaard ville forfølge med alle de valg og fravalg, der følger med en professionel karriere. Så der er sund respekt

 men ikke overdreven respekt for de fristelser og udfordringer, der uundgåeligt vil komme, hvis karrieren fortsætter i samme fart som nu.

”Jeg kan ikke lige præcis sige, hvordan jeg vil reagere, før jeg har prøvet det. Jeg kender ikke til opmærksomheden. Men jeg tænker ikke, at det bliver et problem. Det er en del af det at være professionel fodboldspiller,” siger Patrick Banggaard..