Video : Tipsbladet
Superliga

FCM's U19-træner inden Roma: Offensive kvaliteter kan overraske dem

FC Midtjyllands U19-cheftræner Claus Therkildsen er ikke i tvivl om, at hans mandskab har en god chance mod Roma i UEFA Youth League.

I den kommende uge skal FC Midtjyllands U19-hold igen i kamp i UEFA Youth League, der svarer til ungdommens udgave af Champions League. Her er man nået frem til 1/16-finalerne, hvor midtjyderne skal møde AS Roma.

Det bliver utvivlsomt til hård modstand for danskerne, men for cheftræner Claus Therkildsen er der ingen tvivl om, at der er muligheder for FCM'erne, når de går på banen på MCH Arena på onsdag.

Det fortæller han i et interview på klubbens officielle hjemmeside.

- Jeg ser muligheder i forhold til de kvaliteter vores hold har. Jeg håber, at vores aggressive pres og vores dygtige offensive individualister kan overraske dem. Vi har selvfølgelig kæmpe respekt for Roma, men vil spille vores chance. Drengene og alle os andre glæder os helt vildt, og for mange er det den største kamp nogensinde, lyder det fra Therkildsen.

Han peger desuden på, at Roma er et fysisk stærkt hold med fart og stærke individualister, der er gode på bolden, ligesom holdet er godt organiseret.

Tidligere har FC Midtjylland leveret flotte resultater i Youth League, hvor man både har gjort livet svært for hold som Malaga, SL Benfica og Atletico Madrid. -

Kampen mellem FC Midtjylland og Roma afgøres på én kamp, og den spilles onsdag klokken 14.