Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-back: Stadig ambitioner om udlandet

FC Nordsjællands Mads Pedersen går stadig og drømmer om en fremtid udenfor landets grænser.

Mads Pedersen er igen tilbage for FC Nordsjælland, efter at han i ni runder måtte se til fra tribunen med en skade.

Her har den unge venstreback kunne se sine holdkammerater haft problemer med at vinde, men efter Pedersens comeback har FC Nordsjælland igen fundet sejrsformlen - først mod SønderjyskE og senest mod AGF mandag aften.

Tilbage i august var der forlydender om interesse fra både Spanien og Frankrig, men den 22-årige venstreback er indforstået med, at interessen kan være stilnet af, inden vinterens transfervindue åbner til januar.

Han drømmer dog stadig om at komme videre: 

- Jeg har stadig ambitioner om at komme til udlandet.

- Men i og med at det meste af mit efterår er blevet tilbragt i et træningslokale og på tribunen, så må man også indse, at mulighederne måske ikke er lige så store, som de har været i de andre transfervinduer, fortæller Mads Pedersen til Ritzau ifølge BT.

Mads Pedersen står noteret for 82 kampe i FC Nordsjælland-trøjen.