• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Ole Hoffskov

FCN er klar til at slippe loyal profil: Penge spiller ingen rolle

Godsway Donyoh kan forlade FC Nordsjælland, hvis muligheden byder sig. Cheftræner Flemming Pedersen fastslår, at ghaneseren har udtjent sin værnepligt i Farum.

Af Ole Hoffskov

Godsway Donyoh kom til FC Nordsjælland i januar 2016, og den ghanesiske offensivspiller har været en stor profil og ikke mindst en loyal figur i Farum-klubben. I denne sæson er gassen dog gået lidt af ballonen.

25-årige Donyoh er blot startet inde i to af 16 Superliga-kampe, og det er naturligvis bemærkelsesværdigt for den mest scorende spiller i FC Nordsjælland-truppen. 

Faktum er dog, at spillere som Ibrahim Sadiq, Isaac Atanga og Mohammed Kudus har overhalet deres lidt ældre landsmand. Derudover har der rumsteret nogle ting i kulissen, som har optaget Godsway Donyoh. 

- Han startede sæsonen rigtig godt og var vores topscorer i preseason. Han startede også inde i første kamp mod AC Horsens, men så var han sådan set på vej væk. Han var i sit hoved indstillet på, at han gerne ville prøve noget nyt, og derfor lod vi ham stå over nogle træninger. Man skal jo helst ikke blive skadet, når man er på vej mod et klubskifte. Der skete så bare det, at buddene aldrig blev konkrete, fortæller FCN-træner Flemming Pedersen til tipsbladet.dk.

Det er dog ikke kun en mislykket transfer, der har hæmmet Donyohs efterår.

Læs også:FCN-profil er først klar i 2020: Nu ved vi, hvad der er galt

- Han fik nogle problemer med sit baglår, og det tog ham lang tid at finde sit tidligere niveau. Vi gav ham chancen på udebane mod Brøndby i niende runde, men han holdte ikke niveauet i den kamp. Det gik heller ikke godt mod Lyngby tre runder senere, siger Flemming Pedersen og tilføjer:

- Han er på rette vej nu og har også været med på bænken i vores seneste to kampe. Torsdag starter han inde i reserveholdskampen mod FC København, og så må vi se, hvordan det går. Han er i spil til at starte inde mod Randers FC efter landskampspausen, og hvis han er den bedste, så starter han også.

Det er ikke svært at forestille sig, at det har været en stor skuffelse for Godsway Donyoh, at et skifte til en større adresse ikke blev til noget i sommerens transfervindue, men Flemming Pedersen har ikke kunnet mærke skuffelsen, hvis den har været der.

- Jeg synes ikke umiddelbart, han har virket skuffet. Han har nok været en smule overrasket over, hvor langt han var nået at komme fra holdet i den periode, han ikke var med. Det går meget hurtigt i fodbold, og den erfaring kan han bruge fremadrettet, lyder det fra FCN-træneren.

Har udtjent sin værnepligt
Om godt halvanden måned åbner transfervinduet igen, og dermed har Godsway Donyoh atter mulighed for at få et klubskifte på plads. FC Nordsjælland har i dette efterår vist, at man har dygtige afløsere klar, og derfor er klubben også villig til at lade Donyoh skifte.

Læs også:FC Nordsjælland-angriber håbede på salg: Der var lidt interesse og snak

En meget vigtig del af FCN's eksistensgrundlag er transferindtægter, men i tilfældet med Godsway Donyoh er der andre hensyn, der vejer tungere.

- Penge spiller ikke nogen rolle i forhold til Godsway. Vi har med en spiller at gøre, som har udtjent sin værnepligt i FC Nordsjælland, og hvis han vil væk til januar, så vil vi da hjælpe så godt, vi kan, siger Flemming Pedersen.

FC Nordsjælland-træneren fastslår imidlertid, at timingen måske ikke er den bedste for Donyoh, der indtil videre har haft et mindre godt efterår.

- Det vil helt klart hjælpe Godsway rigtig meget, hvis han får noget spilletid i de sidste fire kampe. Det er altid det bedste afsæt til et klubskifte, hvis man kommer fra en god periode på banen, konstaterer Flemming Pedersen.

Godsway Donyoh står noteret for 81 kampe og 28 mål for FC Nordsjælland.

Læs også:Agent: Kigger efter ny klub til Godsway Donyoh

Læs også:Superliga-klubberne sætter ny målrekord

Læs også:FCN-træner om straffesparksregn: Det udligner sig

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: OB - AaB

OB har tabt tre kampe i træk og mærker presset i en svær sæson-afslutning, hvor det mandag aften gælder AaB, der ikke har tabt i de seneste tre runder.

Optakt: Brøndby IF - FC Midtjylland

Brøndby var inde i en god periode, men har siden tabt et par kampe i streg. Nu venter så et opgør mod FC Midtjylland, der håber på at kunne trække yderligere fra i toppen af Superligaen.