FCN har tidligere Manchester City-spiller på prøvetræning
Superliga

FCN har tidligere Manchester City-spiller på prøvetræning

Godsway Donyoh med en fortid i Manchester City og Collins Tanor viser sig frem i FC Nordsjælland.

Mens Bruninho og Joshua John manglede ved årets første træning i FC Nordsjælland for at skifte til udlandet, var der to nye andre ansigter ved træningen i Farum mandag.

Det drejer sig om ghaneserne Godsway Donyoh og Collins Tanor, der er på prøvetræning hos FCN, skriver Superliga-klubben på Twitter.

Donyoh og Tanor er henholdsvis 21 og 18 år.

Førstnævnte har endda en fortid hos den engelske storklub Manchester City, som han skiftede til i 2013. Men siden hen har kantspilleren været udlejet til Djurgården og Falkenberg.

Tanor, der er midtbanespiller, er stadig en del af Right To Dream-akademiet.