Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-midt: Vi ser fremskridt i vores spil

Ifølge Magnus Kofod Andersen var der positive ting at tage med fra mandagens uafgjorte kamp mod Esbjerg.

Mandag aften spillede Esbjerg og FC Nordsjælland 0-0. Resultatet betyder, at FC Nordsjælland ikke længere er aktuelle i kampen om Europa League-kvalifikation i næste sæson. 

FC Nordsjællands 19-årige midtbanespiller Magnus Kofod Andersen var dog positivt indstillet efter Esbjerg-kampen. Ifølge ham skabte FCN-mandskabet de største chancer i kampen, og så var der fremskridt at spore i spillet. 

- Jeg synes, at vi spiller en god kamp, og vi må tage de positive ting med herfra. Vi ser fremskridt i vores spil og hænger godt sammen. Det er også os, der skaber flest målchancer. De har kun et par stykker, som vi giver dem på personlige fejl. Det er selvfølgelig ærgerligt, at vi ikke er med i kampen om bronze og Europa, men vi må gå efter at slutte sæsonen godt af og få vist, at vi også kan vinde kampe i Mesterskabsspillet, siger han ifølge klubbens hjemmeside. 

FC Nordsjællands næste mulighed for at vinde en kamp i Superligaens Mesterskabsspil er på mandag, hvor de møder Brøndby IF på udebane.