Tirsdag ventede anden tyrkiske test for FC Nordsjælland, da Farum-holdet krydsede klinger med de ungarske pokalmestre fra Ujpest. Efter en flot anden halvleg kunne Superligaholdet da også glæde sig over en sejr på 3-1.
FC Nordsjælland kom tættest på i en jævnbyrdig første halvleg. Joshua John sparkede tæt forbi mål efter 20 minutter, inden Patrick Mtiliga lobbede bolden på overliggeren. Scoret blev der dog ikke i kampens indledende 45 minutter.
Netmaskerne kom dog på arbejde i anden halvleg, hvor FCN åbnede ballet. Holdet erobrede på midten, og efter en hurtig omstilling, kunne en fri Joshua John bringe det danske mandskab foran. Føringen fik dog kun lov til at holde to minutter, før Ujpest bragede udligningen i mål på langskud.
FC Nordsjælland sendte mange unge spillere i aktion, og dette skulle blive afgørende. Med tre minutter igen fik Oliver Thychosen skubbet bolden videre til Kristian Lindberg, der fra tæt hold kunne bringe FCN foran.
Efter scoringen gik Ujpest i offensiven, og det udnyttede danskerne til at lukke kampen. David Moberg Karlsson tog en dribletur fra midten af banen, inden ham med indersiden signerede opgørets sidste træffer til 3-1.