Video : Tipsbladet
Superliga

FCN præsenterer overskud på 5,4 millioner kroner

Foruden bronzemedaljerne kan FC Nordsjælland glæde sig over et overskud på 5,4 millioner kroner i 2017.

Efter en flot sæson, hvor det blev til en tredjeplads i Superligaen, kunne FC Nordsjælland fredag præsentere et overskud på 5,4 millioner kroner i 2017.

Omsætningen lå på 137,4 millioner kroner, hvilket er lavere end i 2016, hvor omsætningen var 157,5 millioner kroner. Men til gengæld er der fremgang på omsætningen fra TV-penge, partnere og stadion-indtægter.Det skriver klubben på deres hjemmeside.

Overskuddet er naturligvis noget, der glæder klubbens bestyrelsesformand, Tom Vernon, der forklarer, at pengene skal reinvesteres i hele organisationen.

- Når alle i FC Nordsjælland arbejder hårdt på at få forretningen til at præstere overskud, så er det vigtigt for os at pointere, at overskuddet ikke går til FC Nordsjællands aktionærer. Pengene går til at sikre klubbens drift og fremtid i form af investeringer i vores akademier. Altså at give mulighederne for fodbold og uddannelse til endnu flere piger og drenge i både Danmark og Vestafrika. Vi vil blive ved med at investere i vores vision og vores værdier, fortæller bestyrelsesformand Tom Vernon, der kalder det et fremragende år.

Denne sæson var første gang siden 2013, at FC Nordsjælland tog medaljer.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.