FCN-profil afviser forlængelse og forlader klubben til nytår
Foto: Jan Christensen/Getty Images
Superliga

FCN-profil afviser forlængelse og forlader klubben til nytår

Pascal Gregor vil ikke forlænge kontrakten med FC Nordsjælland og står dermed over for et klubskifte til nytår. Også anfører Patrick Mtiliga forlader klubben ved karrierestop.

En vigtig del af forretningsmodellen i FC Nordsjælland er at udvikle spillere og sælge dem videre til gode penge. Med Pascal Gregor er det dog kun den første del, der kommer til at gå i opfyldelse.

For den 23-årige stopper, som har fået sin fodboldopdragelse i Farum, har valgt at takke nej til det tilbud om en kontraktforlængelse, som FC Nordsjælland har givet ham. Dermed forlader han klubben uden kompensation, når hans kontrakt udløber til nytår. 

Det bekræfter sportschef Carsten V. Jensen over for Ekstra Bladet.

- Han har valgt at gøre noget andet og takket nej til det tilbud, vi har lagt foran ham. Det har vi taget til efterretning og ønsker Pascal held og lykke, hvad end det måtte blive til, siger "CV".

Den tidligere U21-landsholdsspiller har kun fået to kampe for FC Nordsjælland i 2017, efter han blev alvorligt knæskadet i februar. Han er først nu på vej tilbage og fik en halv time for FCN's reserver i sidste uge.

Dermed mister FC Nordsjælland to forsvarsspillere til vinter, når anfører Patrick Mtiliga, som det i månedsvis har været planen, stopper karrieren. 


Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.