FCN-profil: Let at falde til
Foto: Lars Ronbog/Getty Images
Superliga

FCN-profil: Let at falde til

Matias Jensen trådte i karakter for alvor efter salget af Lobotka, og den unge spiller glæder sig over superkamp mod FCN

FC Nordsjælland skulle i aktion for første gang i den nye sæson, da OB ventede mandag aften. En svær udekamp set i det lys, at det unge mandskab denne sommer har sagt farvel til flere bærende kræfter. Det var dog ikke til at se på Ewii Park, hvor FC Nordsjælland efter en stærk indsats hentede en fortjent 2-1 sejr. 

Et opgør der skabte stor glæde i FC Nordsjælland-truppen, hvor især unge Matias Jensen imponerede efter salget af Lobotka denne sommer. Mandagens hovedperson fortæller, at det ikke har været noget problem at glide godt ind i rollen som ny profil: 

- Det har noget at gøre med den skole, vi har været igennem. Siden ungdomsholdene har vi spillet på samme måde, så det var let at falde ind. Samtidig har jeg spillet fast i foråret, siger Matias Jensen til TV3 Sport 1.

Jensen måtte udgå efter pausene, og det skyldes tidlige problemer: 

- Jeg fik problemer med min læg allerede efter ti minutter, og derfor måtte jeg ud, udtaler Matias Jensen. 

Matias Jensen leverede assist til den ene af mandagens to scoringer for FCN.