Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-stjerneskud: Dejligt at være tilbage

Jonathan Amon er endelig tilbage i fuld omdrejning efter en skadesperiode.

Der var store forventninger til Jonathan Amon, da han fik debut for FC Nordsjælland sidste år, og han viste da også flotte takter, men i 2018 har han ikke vist sig meget frem.

Årsagen til det skal findes i, at han har været skadet, men nu er Amon oppe i højeste kadence. Fem kampe er det blevet til i denne sæson, og her har han leveret to mål og et enkelt assist.

Amon er glad for at have græs under fødderne igen, og næste opgave blive FC København i Parken.

– Det føles dejligt at være tilbage og kunne give sig fuldt ud. Det var også dejligt at score igen mod Randers. Jeg går efter at hjælpe holdet bedst muligt med mål eller assists, og jeg synes, relationerne mellem os bliver bedre og bedre fra kamp til kamp.

- Vi spiller på en lidt anden måde i denne sæson, men vi kender alle sammen hinanden fra akademiet, så jeg er slet ikke i tvivl om, at vi nok skal få det hele til at fungere, når vi får lidt flere kampe og en masse træning sammen.

– Der har været meget fokus på afslutningstræning i den sidste tid, og det gav udbytte mod Randers. Også i den her uge har vi sparket mange bolde i kassen til træning. Det giver da selvtillid, selv om det kun er træning, og vi tager til Parken for at vinde med udgangspunkt i vores eget spil, siger Jonathan Amon til fcn.dk.

FC Nordsjælland ligger nummer syv med 12 point.