• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

FCN-træner om straffesparksregn: Det udligner sig

Foto: Getty Images

En sen straffesparkscoring mod FC Nordsjælland søndag er en del af en større tendens på holdet.

Af /ritzau/

FC Nordsjælland fik et enkelt point med fra Hobro, da Farum-holdet søndag spillede 2-2.

I overtiden scorede Hobro-spiller Edgar Babayan til kampresultatet, da dommer Mikkel Redder dømte hånd på bolden af Abdul Mumin i sjællændernes straffesparksfelt.

Dermed har FC Nordsjælland begået syv straffespark gennem sæsonens 16 kampe i 3F Superligaen.

FC Nordsjællands cheftræner er dog ikke bekymret over at toppe listen over begåede straffespark i Superligaen.

Læs også:LIVE: Sådan gik det, da Hobro mødte FC Nordsjælland

- Det er tilfældigheder. Kofod (Magnus Kofod Andersen, red.) sparker bolden op på Mumins hånd, og sådan noget kan man ikke gardere sig imod.

- I løbet af en sæson udligner det sig sandsynligvis. Men det er en del af spillet, og sådan er det bare, siger Flemming Pedersen.

Ud af de syv straffespark i sæsonen er fem endt bag målmand Nicolai Larsen.

Han ærgrer sig over, at det var et straffespark, der holdt FCN fra sejren søndag.

Læs også:Babayan redder Hobro-point på straffespark i overtiden

- Vi er ikke et hold, der lukker få mål ind. Vi gør det svært for os selv, kan man sige.

- Det er irriterende, at de hiver den hjem til sidst. Det er jeg virkelig skuffet over, siger han.

I kampen mellem Hobro og FC Nordsjælland fik gæsterne selv tildelt et straffespark. Det scorede Mohammed Kudus på i første halvleg.

/ritzau/

Læs også:Babayan med første sæsonmål: En forløsning

Læs også:Bedst og værst: Offensiven blomstrede igen i Hobro

Læs også:Mikkel Damsgaard er månedens unge spiller

Superliga

Mere Superliga

Fokus