Video : Tipsbladet
Superliga

FCN-træner vil forløse ung angriber: Vi skal have hul på ham

Joachim Rothmann mangler at få hul på bylden i FC Nordsjælland, men cheftræner Flemming Pedersen tror på den unge angriber.

FC Nordsjælland har et hav af spændende unge spillere i truppen. Det er lige før, at Farum-klubben ikke har andet.

Én af dem er angriberen Joachim Rothman, men han har indtil videre ikke formået at brage igennem i FC Nordsjælland på samme måde som mange af sine holdkammerater. Rothmann har spillet 20 Superliga-kampe uden at komme på måltavlen. 16 af de 20 kampe har været som indskifter.

Læs også:Solbakken om kurskifte i FC København: Det ville være selvmord

I mandags startede han imidlertid inde for FC Nordsjælland i opgøret mod Lyngby, og det blev til 71 minutter på banen for talentet, som cheftræner Flemming Pedersen tror på kan næste det næste skridt.

- Vi kan se, at han udvikler sig til træning, og jeg er sikker på, at han får en del spilletid i denne sæson. Men han startede kun inde, fordi Rygaard var småskadet og ikke kunne spille hele kampen, siger Flemming Pedersen og tilføjer om opgøret mod Lyngby:

Læs også:Månedens Hold i Superligaen - september

- Han leverede den hidtil bedste præstation af de minutter, han har spillet. Vi er tilfredse, men han skal blive meget bedre. Han er en dygtig målscorer, så det handler om, at vi skal have hul på ham. Rothmann er en rigtig 9'er. 

FC Nordsjælland vandt 4-1 over Lyngby i mandags. 

Læs også:FCN-træner har pudset Essien på Kofod: Skal være én af de bedste i ligaen

Læs også:FC Nordsjælland-stopper klar til FCK: Tror, vi har gode muligheder

Læs også:FCK-spiller: Jeg afviste middelmådige klubber fra top fem-ligaer