Video : Tipsbladet
Superliga

Fik pokalklø af sin tidligere klub: De var pissegode

AaB er videre i pokalturneringen, da det blev til en sikker sejr over Nørresundby fra Danmarksserien. Og der var efterfølgende roser til AaB-mandsakbet.

Mens Marstal/Rise var tæt på at gøre det af med AGF i anden runde af pokalturneringen, var der ingen slinger i valsen, da Superliga-mandskabet AaB var på besøg hos det lokale mandskab Nørresundby.

AaB vandt med 8-0 efter at have ført med 3-0 ved pausen, og dermed har Jacob Friis' mandskab booket billet til næste runde af pokalturneringen.

Og der var efterfølgende roser til AaB, og de roser kommer fra en mand, der i dag spiller for Nørresundby og har faktisk har en fortid på AaB's førstehold. Rolf Toft mente, at Jacob Friis' mandskab var velspillende onsdag aften.

- De var pissegode. Længere er den egentlig ikke. De spiller hurtigt og er meget kreative. Det er frustrerende at spille mod sådan et hold, for man laver ikke andet end løbe rundt efter bolden, siger Rolf Toft til Nordjyske.

Rolf Toft, 27 år, er angriber og scorede i sidste sæson masser af mål for Nørresundby.

Angriberen spillede i AaB fra 2011 til 2014.