• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Fik sin kontrakt i Vejle revet over: Svensker vil blive i udlandet

Svenske Melker Hallberg havde en klausul, så han kunne komme ud af kontrakten med Vejle ved en eventuel nedrykning. Den gjorde han brug af, men han er ikke klar til at vende hjem til Sverige endnu.

Af Kenneth Jensen

Han træner i øjeblikket med i den svenske klub Kalmar FF, men selv om midtbanespiller Melker Hallberg har bejlere i Sverige, er han ikke klar til at skrive under på en aftale med en klub fra Allsvenskan. I hvert fald ikke endnu.

Den 23-årige midtbanespiller rev sin kontrakt over med Vejle Boldklub, da det danske mandskab rykkede ud af Superligaen. Det kunne Hallberg gøre, fordi han havde en klausul i sin aftale med Vejle Boldklub.

Og nu tager han sig så god tid til at finde en ny arbejdsgiver, hvor målet er at fortsætte karrieren uden for Sveriges grænser.

- Der er noget i gang, men jeg kan ikke sige mere end det. Jeg er mest interesseret i at fortsætte karrieren i udlandet, siger Melker Hallberg ifølge det svenske medie Barometern.

Det var efter et lejeophold i Kalmar FF, at Vejle Boldklub i 2018 hentede Melker Hallberg i italienske Udinese. Men han har ikke - siger han - været i dialog med den svenske klub om en permanent aftale.

- Jeg har slet ikke talt om sådan noget med Magnus Pehrsson og Jesper Norberg (træner og sportsdirektør, red.). Når vi har talt, har det bare været almindelig snak, siger han.

Melker Hallberg har tre svenske landskampe på cv'et - han endte aldrig med at blive det helt store hit i Vejle Boldklub, hvor der var for mange anonyme præstationer.

Superliga

Mere Superliga

Fokus

Optakt: AGF - Brøndby IF

Begge hold går ind til kampen med gode sejrsstimer i ryggen, men begge kan ikke fortsætte. Læs vores optakt til en af dansk fodbolds klassiske storkampe.

Optakt: AaB - AC Horsens

AC Horsens har ikke vundet i de seneste seks udekampe i Superligaen men møder et AaB-hold, der har topscoreren skadet. Hvem vinder søndag i Aalborg?