Video : Tipsbladet
Superliga

Finnbogason slår fast: Vil finde ny klub i Danmark

Kjartan Finnbogason håber at finde en ny klub i Superligaen, når han forlader AC Horsens efter denne sæson.

For to uger siden kunne tipsbladet.dk afsløre, at AC Horsens' topscorer de seneste par sæsoner, Kjartan Finnbogason, forlader klubben efter denne sæson, hvor hans kontrakt med de gule udløber. Spillerens agent, Olafur Gardarsson, fastslog i den forbindelse, at Finnbogason er åben for at finde en ny klub i Danmark, men Horsens-angriberen er mere end det.

Den islandske forward har øverst på ønskelisten at fortsætte karrieren i Superligaen.

- På grund af familien vil jeg gerne finde en ny klub i Danmark. Jeg håber at kunne finde en ny superligaklub at spille i. En klub i Danmark eller et eventyr er målet, siger Kjartan Finnbogason til Horsens Folkeblad.

Angriberen, der i sidste uge måtte sande, at drømmen om at komme med til sommerens VM-slutrunde ikke gik i opfyldelse, har to kampe tilbage for AC Horsens, inden turen går videre. Fredag aften møder AC Horsens Brøndby på hjemmebane, mens sæsonen slutter ude mod FC Midtjylland.

31-årige Kjartan Finnbogason står noteret for 17 mål i 65 Superliga-kampe. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.