• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga /ritzau/

Finsk anfører om svær EM-gruppe: Vi kommer med god selvtillid

Foto: Getty Images

Finland kommer med selvtillid til EM-kampene mod Danmark, Belgien og Rusland, forsikrer Tim Sparv.

Af /ritzau/

Finland havnede lørdag i samme gruppe som Danmark, Belgien og Rusland i lodtrækningen til næste års EM i fodbold.

På forhånd ser de finske slutrundedebutanter ud til at være på en svær opgave. Alle tre modstandere kvalificerede sig til knockoutkampene ved VM i 2018, og Belgien nåede længst med en semifinaleplads.

Men finnerne tror på egne evner, forsikrer FC Midtjylland-spilleren Tim Sparv, der er anfører på Finlands landshold.

Læs også:Tim Sparv om finsk outsiderrolle: Favoritterne vinder ikke altid

- Vi er selvfølgelig underdogs, men det skal nok blive sjovt, siger Sparv til DR.

- Det bliver en kæmpe udfordring. Belgien er, som jeg ser det, favorit til at vinde puljen. Og så Danmark og Rusland med den rutine, de har fra tidligere slutrunder.

På det finske hold finder man flere nuværende og tidligere superligaspillere. Heriblandt Esbjergs Joni Kauko og de tidligere Brøndby-profiler Teemu Pukki og Lukas Hradecky.

Læs også:Danmarks EM-gruppe: Belgien føler sig udfordret af lange rejser

- Det bliver svært, men vi har gjort det godt i to-tre år, og vi har en kerne af spillere, som har spillet sammen i lang tid. Så vi kommer også med god selvtillid, og vi skal forsøge at gøre nogle ting, som ingen forventer, siger Tim Sparv.

Finland kvalificerede sig til EM via kvalifikationens gruppe J. Her sluttede Italien med maksimumpoint på førstepladsen, mens Grækenland, Bosnien-Hercegovina, Armenien og Liechtenstein blev henvist til pladserne under Finland.

Finlands kamp mod Danmark spilles i Parken i København 13. juni og er holdenes første ved EM.

/ritzau/

Læs også:Tilfreds Åge Hareide: Vi skal have tre point imod Finland

Læs også:Overblik: Her er alle EM-grupperne

Læs også:Overblik: Sådan ser Danmarks kampprogram til EM ud

Læs også:Så står det klart: Her er Danmarks gruppe til EM

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling

Superliga

Mere Superliga

Fokus