Fireårig aftale: SønderjyskE henter ny angriber
Superliga

Fireårig aftale: SønderjyskE henter ny angriber

SønderjyskE og Hans Jørgen Haysen har skrevet kontrakt med den 20-årige angriber William Tchuameni.

Den 192 centimeter høje angriber William Tchuameni skal de næste fire år spille i Haderslev.

Angriberen, der kommer fra Cameroun, har været til prøvetræning i SønderjyskE, og her han overbevist så meget, at han nu har fået en kontrakt gældende de næste fire år.

William Tchuameni er blot 20 år.

– William Tchuameni viste under sin prøvetræning nogle prøver på sine spidskompetencer. Han er en spændende angriber, som med sin højde og fysik har noget at spille ind med. Derudover er han, hvad ligeså vigtigt er, også bevægelig med løb både imod og dybt. Vi håber, at han kan udvikle sig yderligere, når han kommer ind i et kontinuerligt forløb, siger sportschef Hans Jørgen Haysen til klubbens hjemmeside.

– Det er absolut et plus, at vi nu har to fra Cameroun i truppen, men de skal begge først i form. De kommer lige fra ferie og er to-tre uger bagefter de andre rent træningsmæssigt. Og så skal de også først lære kulturen og Danmark at kende, så vi skal have lidt tålmodighed, siger han videre. 

William Tchuameni var senest på kontrakt i portugisiske CD Feirense - han bliver ikke den eneste spiller med camerounsk blod i årene hos SønderjyskE, for i sidste uge skrev klubben kontrakt med midtbanespiller Victor Ekani.