• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Dehn

Fischer: Skov viste nosser ved at tage straffesparket

Viktor Fischer skulle selv have taget straffesparket mod Brøndby IF, men i stedet sparkede og brændte Robert Skov. Det viser dog mod, at han overhovedet tog ansvaret, mener Fischer.

Af Anders Dehn

Det endte med at koste dyrt for FC København, at Robert Skov brændte straffespark i anden halvleg mod Brøndby IF. For i stedet for en 2-0-føring endte de forsvarende mestre med at tabe 2-1.

Det var heller ikke meningen, at Robert Skov skulle have sparket. Normalt er Pieros Sotiriou og Viktor Fischer holdets sparkere, fortalte Ståle Solbakken efterfølgende, men førstnævnte var blevet skiftet ud, og sidstnævnte var småskadet.

Læs også: Mukhtar-perle sikrede Brøndby tre point mod FCK

Det var nemlig Fischer, der fremtvang straffesparket, men han måtte have behandling, før han kunne fortsætte. Derfor vurderede han, at det var bedre at give sparket til en medspiller, der var fit for fight. Det blev altså Skov, som brændte.

- Robert er en ung, stærk spiller, og jeg har stor respekt for, at han tog fat i bolden og forsøgte sig. Det er overligger-ud for ham for tiden, men jeg er sikker på, at han kommer igen. Han skal bare op med hovedet igen. Han er kun 21 år, og han viste nosser ved at tage fat i bolden. Det er ærgerligt, at han ikke scorede, men det kommer han til i fremtiden, siger Viktor Fischer ifølge Ritzau.

Det var godt halvvejs inde i anden halvleg, at Robert Skov ramte overliggeren med sit straffespark, og ti minutter senere udlignede Kamil Wilczek så. Med nederlaget er FC København fortsat seks point fra FC Nordsjælland på tredjepladsen.

Allerede onsdag får Skov og resten af holdet dog chancen for at revanchere sig en smule, når AaB kommer på besøg.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Optakt: OB - AaB
Optakt: OB - AaB

OB og AaB runder året af med en spændende fredagskamp i Superligaen.

Mere Superliga

Fokus