Video : Tipsbladet
Superliga

Fischer trives godt med presset i FC København

Viktor Fischer er rigtig glad for det pres, der hviler på FC København på grund af klubbens præstationer gennem de seneste 15 år.

Det ligner, at Viktor Fischer og FC København er et godt match.

Den danske landsholdsspiller blev hentet til FC København i januar, og han har sidenhen været en af Superligaens bedste spillere. Dermed har han fået karrieren tilbage på rette spor efter et svært halvår i Mainz.

Viktor Fischer mener også selv, at han passer godt ind hos FC København, hvor der er et krav om, at klubben skal vinde mesterskabet hver eneste sæson og samtidig gøre en god figur i Europa.

- Der er pres på i FC København, og det skal der være, for det er den største klub i Skandinavien og den klub, der har præsteret bedst i Europa i de sidste 10-15 år. Men det har jeg det godt med. Min personlighed passer godt til et hold, der spiller med i toppen, siger Viktor Fischer til Ekstra Bladet.

I den forgangne sæson skuffede FC København stort og sluttede blot som nummer fire i Superligaen. Klubben fik dog kvalificeret sig til Europa League med en playoff-sejr mod AGF, hvor Viktor Fischer lavede to assists og et mål.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.