Fischers slangehug sender tre point ind på FCK-kontoen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Fischers slangehug sender tre point ind på FCK-kontoen

I en chancerig kamp endte Viktor Fischer som matchvinder i en særdeles underholdene kamp mellem FCK og AaB, der endte 2-1.

FC København vandt onsdag aften med 2-1 over AaB i et opgør, som bringer dem tættere på en plads i Europa. Det skyldes, at FC Nordsjælland på tredjepladsen tidligere onsdag spillede 2-2 mod AC Horsens.

Dermed er der nu blot fire point efter FCN, og de to hold har tilmed et indbyrdes opgør tilbage i mesterskabsspillet, som kan åbne sagerne yderligere op om den ekstra chance om en plads i Europa League-kvalifikationen.

I opgøret mellem FC København og AaB var der blevet plads til Jonas Wind fra kampens start, og han greb chancen flot med sine evner, når det kommer til at behandle bolden godt. Det viste han særligt efter 12 minutter, da han lagde bolden ind foran mål til Fischer, hvor AaB's Jakob Blåbjerg ikke kunne gøre andet end at sende bolden i eget net i håbet om at redde det hele.

FC København fortsatte dominansen i kampen nogle minutter endnu, men mitvejs i første halvleg begyndte AaB at tage over, og med 33 minutter spillet gjorde Blåbjerg selvmålet fra før godt igen, da han omsatte en dødboldsituation til mål.

I løbet af anden halvleg tog FCK mere og mere over igen, og Rasmus Falk sendte en alvorlig advarsel til AaB'erne, da kun en superredning fra Rinne sørgede for at bolden ramte stolpen i stedet for netmaskerne.

Senere var der dog ikke noget at gøre for nordjyderne, da Viktor Fischer endnu engang viste, hvad han kan med en fodbold. Med 68 minutter på kampuret kom han i løb ned mod AaB-målet, hvor han frækt trak over mod sit venstreben og omgående flækkede til bolden med et slangehug, og så kunne han modtage Parkens jubel.

Selvom det endte med at blive kampens sidste mål, så kunne FCK'erne sagtens have gjort det til mere. Santander brændte eksempelvis et forsøg helt fri foran mål fra få meters afstand. FCK'erne kunne ligeledesl også ånde lettelsens suk ud, da Rolim med få minutter tilbage af kampen ramte overliggeren på et veludført frispark.

I næste runde af Superligaen skal FC København møde AC Horsens på hjemmebane, mens AaB har FC Midtjylland på hjemmebane. Med sejren er FCK desuden 11 point foran AaB på pladsen, som kan give playoffkamp om Europa League, hvis pokalvinderne også tager The Double.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.