Video : Tipsbladet
Superliga

Fisker: Vi skal passe på med at nyde det for meget

Brøndby IF fejrer naturligvis, at mandskabet har formået at slå FC København for tredje gang i sæsonen. Men det skal ikke tage overhånd, påpeger Kasper Fisker.

Brøndby synes at have skovlen under FC København efter den tredje derby-sejr ud af tre mulige i sæsonen.

Og selvfølgelig giver det et boost at vinde over sin ærkerivaler på udebane, men det er vigtigt, at spillerne ikke fejrer det for længe. Det mener den tidligere Randers-spiller, Kasper Fisker, i hvert fald.

- Det er noget ekstraordinært, og det skal vi nyde, og vi skal især tage selvtilliden med videre. Det hjælper ikke noget bare at nyde den for meget, hvis vi så går hen og taber på søndag. Så vi skal selvfølgelig tage selvtilliden med, og det at vi allerede har spillet en rigtig betydningsfuld kamp, siger Kasper Fisker til Brøndbys hjemmeside.

En walk-over vil Kasper Fisker dog ikke kalde gårsdagens sejr på 0-1 over FC København. Brøndby-holdet skulle nemlig vise topniveauet lige efter en lang vinterpause.

- Det er fedt, at man altid er klar, når man spiller de her kampe. Hvis vi nu havde startet med Lyngby ude, så kunne det have været, at man lige skulle vænne sig til det hele igen. Her bliver vi smidt direkte ind i det, og alle er klar fra start, og det ved man, når det er derby, siger han og fortsætter:

- Jeg kunne godt mærke, at vi var trætte til sidst og kom til at stå langt tilbage. De kontrollede kampen for meget, hvilket ikke er en del af vores spil. De får også skabt den ene chance i anden halvleg og så frisparket til sidst. Så ja, jeg ville gerne have spillet en bedre kamp til sidst og spillet anden halvleg ligesom første halvleg.

Brøndby IF møder nu SønderjyskE i DBU Pokalens kvartfinale.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.