En række Premier League-spillere er havnet i problemer efter at bryde reglerne omkring at holde afstand, og nu er det Manchester Citys Phil Fodens tur til at få håret i maskinen.
Det beretter Sky Sports, der erfarer, at Manchester City har indkaldt Foden til en 'alvorlig' samtale, efter han af en Daily Mail-fotograf blev filmet spille fodbold i en stor forsamling.
Dette er ikke just gode nyheder for den unge englænder, der i forvejen har haft store problemer med at slå i gennem på førsteholdet.
Til gengæld kan han glæde sig over, at han trods alt ikke hedder Kyle Walker, der allerede i sidste måned for anden gang blev opdaget i ikke at holde afstand i en større forsamling.