• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Oliver Okstrøm

Fossum: Søndagssejr over AGF vil forstærke selvtillid før pokalsemifinalen

Foto: Getty Images

AaB's Iver Fossum anser de to kommende opgør mod AGF som utroligt vigtige.

Af Oliver Okstrøm

AaB har i deres to kommende kampe AGF som modstander, hvor det først gælder sidste runde af Superligaens grundspil og dernæst semifinalen i pokalturneringen. Det er noget, som AaB's norske midtbaneprofil Iver Fossum ser frem til, selvom det bliver uden tilskuere.

Det gør han klart i et interview på AaB's offcielle hjemmeside.

- Det er lidt underligt at spille uden tilskuere. Der er noget, der mangler. Vi savner opbakningen. Men når det er forholdene, vi må spille under, tænker vi ikke så meget på det, når først kampen er i gang. Så er alt fokus på at løse de opgaver, vi har på banen, siger han og fortsætter:

- Der venter to utroligt vigtige kampe, og vi går efter at vinde begge to. Lige nu gælder det først og fremmest 3F Superligakampen på søndag, hvor vi skal være 100 procent parate, så vi kan snuppe de tre point og sikre os en plads og et godt afsæt i Mesterskabsslutspillet. Vinder vi søndag, vil det også give os øget selvtillid før semifinalen, lyder det fra Fossum.

I AaB'ernes seneste kamp blev det til 1-1 mod EfB på en sen udligning fra Søren Tengstedt, som betyder, at nordjyderne nu er tre point foran Randers på syvendepladsen, ligesom AaB har en målscore, der er syv mål bedre. Derfor er det kun teoretisk, at Randers stadig kan nå at indhente dem.

Kampen mellem AaB og AGF spilles søndag klokken 17, som er samme tidspunkt for resten af kampene i den kommende Superliga-runde.

Superliga

Optakt: Randers FC - OB

Der tages nu hul på Europa Playoff, og første opgør står mellem Randers FC og OB.

Mere Superliga

Fokus

Optakt: FC Nordsjælland - AaB

AaB kan vinde for fjerde gang i træk i Superligaen, og de møder et groggy FC Nordsjælland-mandskab. Nordjyderne har revanche til gode efter 0-4-nederlaget mod Farum-klubben i fjor.