• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Martin Davidsen

Fremtidens stjerner: 12 store talenter i Superligaen

Fremtidens stjerner: 12 store talenter i Superligaen
Foto: Christian Klindt Sølbeck/Polfoto

Hvem står foran et gennembrud i Superligaen? Tipsbladet.dk giver et bud på en fremtidens mand i hver af de 12 Superliga-klubber.

Af Martin Davidsen
 
En lille mand med et stort talent
Navn: Oskar Buur
Klub: AGF
Født: 31. marts 1998
Position: Forsvarsspiller
Superliga-debut: Ingen debut endnu
Kampe/mål i Superligaen: 0/0
Han er en lille mand med et stort talent. I efteråret 2014 blev Oskar Buur den første modtager af den nye AGF-pris, der bærer navnet ”Martin Jørgensens talentpris”. Skanderborg-knægten fik allerede spilletid i 1. division i sidste sæson, og det kan blive til flere minutter i AGF-trøjen i den kommende sæson.
Buur kom til AGF som 13-årig, er fast inventar på U/17-landsholdet og har senest forlænget sin kontrakt med klubben frem til 2017. Han skal først til at begynde i gymnasiet nu, så Buur får nok at se til i sin første sæson som Superliga-spiller.
Forsvarsspillerens fysik skal der arbejdes med, men som højre back har han gjort det fint, og der venter en spændende fremtid for den unge mand. 
 
Lyngby-talentet i Jylland
Navn: Jeppe Tverskov
Klub: Randers FC
Født: 12. marts 1993 
Position: Midtbanespiller
Superliga-debut: Ingen debut endnu
Kampe/mål i Superligaen: 16/1
Jeppe Tverskov kom til Randers fra Lyngby sidste sommer, og allerede i sin første sæson i Superligaen fik han godt med spilletid. 
Han har vikarieret i forsvaret hos Randers, men har tidligere spillet mest på midtbanen, hvor han også har vist målfarlighed. 
Tverskov har kontrakt med Randers frem til sommeren 2016, så denne sæson er afgørende for fremtiden. 
 
Det rutinerede talent
Navn: Søren Reese
Klub: Viborg FF
Født: 29. juli 1993
Position: Forsvarsspiller
Superliga-debut: Ingen debut endnu
Kampe/mål i Superligaen: 0/0
Søren Reese er ikke et navn, der får mange klokker til at ringe i fodbold-Danmark. Ikke desto mindre kan han blive et spændende bekendtskab på venstre back for Viborg FF. Reese fik fint med spilletid i slutningen af sæsonen i 1. division, hvor han gjorde det fremragende, og nu skal han altså forsøge at slå Christopher Poulsen af på venstre back. 
Det er en opgave i sig selv, men Reese har talentet og mulighederne for at nå langt, hvis han fortsætter sin udvikling. 
Han fik seniordebut allerede som 16-årig, og han har allerede rundet 150 divisionskampe for Blokhus FC, Jammerbugt FC og altså Viborg FF. Nu venter han bare på Superliga-debuten.
 
Klik videre til næste side herunder:
 
AGF: En lille mand med stort talent
Randers FC: Lyngby-talentet i Jylland
Viborg FF: Det rutinerede talent 
 
Hobro IK: Fra Randers mod højderne
OB: Pasningsspecialisten fra Sanderum
Esbjerg fB: Et emne i Manchester United
FC Midtjylland: Blandt verdens bedste?
FC Nordsjælland: Legendens søn
 
SønderjyskE: Angriberen uden mål
AaB: Bomberen fra Brønderslev
Brøndby IF: Fuldtidsprof for første gang
FC København: Den farlige færing

Superliga

Mere Superliga

Fokus