Video : Tipsbladet
Superliga

Frendrup jubler over det seneste år i Brøndby IF

Den unge BIF-spiller er meget taknemmelig for det seneste års tid. Han er netop blevet rykket op i førsteholdstruppen.

Den blot 17-årige Brøndby-spiller har underskrevet en fuldtidskontrakt, der binder ham til klubben de næste tre år.

Morten Frendrup er således også rykket op i Superliga-truppen, og allerede som 16-årig debuterede han i den gule trøje. Oven i købet har midtbanespilleren været med U17-landsholdet til EM.

Dermed må det siges, at Morten Frendrup har oplevet en hel del medgang i det seneste år.

- Det er gået over al forventning. Jeg har oplevet en masse ting, som jeg ikke havde turdet drømme om. Det har bare været et vildt år, hvor jeg har udviklet mig meget både fodboldmæssigt og på det personlige plan, siger BIF-spilleren til 3point.dk.

Aktuelt er Morten Frendrup på vej til Østrig, hvor han skal på træningslejr sammen med resten af Brøndby-truppen.