• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Anders Friis Daugbjerg

Frøkjær spillede endelig centralt: Jeg kan gøre de ting, jeg er god til

Foto: Getty Images

Mads Frøkjær-Jensen spillede mandag alle 90 minutter på den centrale midtbane mod Rubin Kazan, og det gav selvtillid, siger han.

Af Anders Friis Daugbjerg

OB tilføjede endnu en sejr til samlingen mandag, da man vandt den tredje kamp ud af fire mulige i 2020's pre-season.

Sejren lød på 1-0 over russiske Rubin Kazan, og en af de helt store oplevelser var ifølge OB's egen hjemmeside den unge Mads Frøkjær-Jensen.

Den kreative midtbanespiller Frøkjær-Jensen spillede alle 90 minutter på den centrale midtbane, og han var da også tilfreds med sig egen præstation, dog med det lille minus, at den sidste skarphed stadig mangler:

Læs også:Tidligere Hobro-profil imponerer i Malmö: Viser stort potentiale

- Jeg synes, jeg spillede en fin kamp. Der manglede det sidste slutprodukt, men mine afslutninger sad indenfor rammen, så mon ikke jeg har smidt lidt ind på marginalkontoen, så den stryger i kassen næste gang. Jeg havde nogle gode raids, nogle simple pasninger og nogle gode tilbageløb, så jeg synes helt klart, at jeg kan være tilfreds, selvom der desværre ikke var mål eller assist, siger Mads Frøkjær-Jensen til OB's hjemmeside.

Mads Frøkjær-Jensen, som fik sin kontrakt forlænget i OB for blot få uger siden, spillede mod Rubin Kazan på den centrale midtbane, modsat højre kant, hvor han ellers har spillet i sine kampe i Superligaen.

Selv mener den 20-årige Frøkjær-Jensen, at det er han skal spille i fremtiden:

Læs også:Esbjerg med overskud for første gang siden 2015

- Det er svært at sige, om det var min bedste seniorkamp for OB. Jeg føler, at mine præstationer i opstarten har været på et højere niveau, fordi jeg har fået en større rolle i den offensive del. Så kan jeg vise mig lidt mere frem, og når tingene så lykkes, som de har gjort i de seneste kampe – selvom der har manglet assist og mål – så kan man godt sige, at det har været nogle af de bedre hele kampe. Men jeg er sikker på, at det har hjulpet en del på mit spil, at jeg har spillet en central position på banen, som er mere vant for mig, siger Frøkjær og fortsætter:

- Jeg har været glad for at få spilletid centralt på banen, så jeg kan gøre de ting, jeg er glad for og god til. Derudover har det givet mig en portion ekstra selvtillid, at jeg har spillet lidt mere i startelleveren og også har gjort det godt til kamp og træning, samt fået ros fra de andre gutter for mine præstationer. Så mentalt har jeg på træningslejren fået lidt mere selvtillid, end jeg havde i forvejen, siger Frøkjær-Jensen.

OB spiller sin første Superliga-kamp i 2020 mod Brøndby d.16 februar

Læs også:AGF-assistent storroser midtbanespiller: Lige så vigtig som Bundu

Læs også:Englændere om transfervarm dansker: Jeg kan ikke tænke på os uden ham

Læs også:BIF-boss forklarer: Derfor får danske klubber ikke penge fra Højbjerg-transfer

-----
Få 100 stærke spilforslag fra oddsavisen.dk for 29,- kr/md - brug koden Tip2020