Kasper Lorentzen er tilbage i Brøndby.
Det skifte har kunnet lade sig gøre, da B.93 den 15. august valgte at fyre ham som cheftræner i klubben efter næsten to års tro tjeneste.
B.93 meddelte, at man havde stoppet samarbejdet med Kasper Lorentzen. En fyring, der kom få uger efter, at B.93 havde sagt nej til at lade Kasper Lorentzen tage til Randers FC, der var klar til at ansætte ham som assistenttræner for Rasmus Bertelsen.
I et stort interview med Tipsbladet fortæller Kasper Lorentzen om det mærkelige forløb omkring B.93’s afvisning af Randers og den fyring, der kom to uger efter.
Kan du fortælle lidt om forløbet? Udefra set virkede det meget mærkeligt, idet de afviste Randers, fordi de jo nok var glade for dig, for så at fyre dig kort tid efter. Det så lidt modstridende ud – hvordan oplevede du det?
– Ja, det var jo også det, jeg gik derfra med. Jeg er lige så uforstående som andre over, hvad der egentlig er sket. Og hvis jeg skal være helt ærlig, så ved jeg det faktisk heller ikke.
– Jeg fik en lidt anden forklaring end den, jeg læste i medierne. Den forklaring, de havde givet i medierne, var, som man plejer at sige, når man fyrer en træner, altså at spillet ikke havde udviklet sig siden nedrykningsspillet, og alle mulige andre ting, hvor jeg tænkte, “jamen det var det vel heller ikke to uger forinden, da I sagde nej til Randers?”
– Så på den måde, når du spørger ind til det, så har jeg nok heller ikke forklaringen på, hvorfor jeg blev fyret, hvis jeg skal være helt ærlig, for jeg tror ikke engang, jeg har fået den ærlige forklaring.
Hvilken forklaring fik du?
– Jeg fik faktisk ikke rigtig nogen forklaring. Det er jo sjovt med sådan nogle mekanismer, at man to uger forinden har fået et nej for at komme væk, fordi de vil beholde en, og man i mellemtiden også har mærket endnu flere signaler på, at de gerne vil have, man bliver der.
– Så selvom det skulle være underligt, da de kom den lørdag og sagde: “vi stopper samarbejdet her”, så havde jeg bare en fornemmelse af, at det godt kunne ske.
Så du havde faktisk set den komme?
– For at være helt præcis, så var det 13 dage op til, at de har sagt nej til Randers, og jeg blev fyret. Der er nogle ting, jeg holder for mig selv. Der sker nogle ting i mellemtiden, hvor man bare kan mærke, og det tror jeg andre, der er blevet opsagt eller fyret også vil sige, man har bare en fornemmelse, når der begynder at være en distance, eller der begynder at være nogle signaler, der peger i retning af, at det egentlig godt kunne ske.
– Men der skete nogle ting i de 13 dage, som gjorde, at jeg måske havde en lille fornemmelse. Jeg vil ikke sige, jeg havde set den komme, jeg tror bare, jeg havde sådan forestillet mig, at den kunne komme, og jeg grinte også lidt af det ved tanken, fordi det er tragikomisk, når de lige har sagt nej til Randers.

Den nu tidligere B.93-træner fik overdraget beskeden af to bestyrelsesmedlemmer efter en træning lørdag. En samtale, han ikke kan huske det helt store fra.
Det, der står tilbage for Kasper Lorentzen, er en uforståenhed over, at man ikke lod ham tage til Randers, så deres veje kunne være skilt på den bedst mulige måde.
– Det er jo ærgerligt, at man har muligheden for en fed historie, en succeshistorie, og så bliver det den anden vej. Så det var jeg enormt ærgerlig over det, det skal jeg ikke lægge skjul på. Men det er jo sådan, det er med fodbold og business.
Kan du sige lidt om forløbet med Randers? Var den så godt som på plads, og så faldt den til jorden, fordi B.93 sagde nej?
– Jeg ønskede også selv at skifte til Randers, for jeg syntes, det var en god mulighed for mig.
– Men hvad angår B.93, så kan jeg egentlig godt forstå deres situation, men jeg gjorde det også klart over for dem, at jeg syntes, det var en rigtig fed mulighed for mig på alle mulige parametre. Ellers ville jeg heller ikke sige ja til at gå videre i dialogen med dem.
– Men igen, der er så meget man ikke kan sige, fordi ellers bliver det sådan noget mudderkastning, og det har hverken jeg, B.93 eller Randers lyst til.
– Men jeg kunne fortælle dig mange gode historier, tror jeg. Men igen, det er ikke til gavn for mig i hvert fald, hvis det er mig eller de andre, hvis jeg kaster med mudder nu.
Tror du, at B.93s afvisninger af Pogon Szczecin, der ville hente dig, da Thomas Thomasberg var cheftræner, og Randers ændrede meget i jeres forhold?
– Det er jo et meget godt gæt, du kommer med der. Som jeg sagde tidligere, så ved jeg jo ikke helt 100 procent, hvorfor jeg blev fyret, men jeg har da gået og tænkt lidt siden over, hvordan det kunne ende sådan, men det er jo bare mine egne gæt, fortæller Kasper Lorentzen til Tipsbladet.
Kasper Lorentzen nåede 53 kampe som cheftræner for B.93.
LIVE
LIVE: ‘Skrækkelig udvisning, den skal appelleres!’
INTERVIEW
Sportschef færdig efter Frihedsbrevet-artikel
EKSKLUSIVT
– Her er sandheden om Olti Hyseni, FCK og FCM
FC København bekræfter transfer
‘Jeg synes, det er en pinlig opførsel’
FANKLUBBEN
En stor skuffelse han skiftede til Brøndby
– Uretfærdigt, hvis han ikke vinder Ballon d’Or!
INTERVIEW Vild med Adamsen: ‘De troede, det var urealistisk’
Kommentator: Jeg hører, det bliver Man Citys straf
INTERVIEW
– Er det Alt for damerne, det her!?
Hvidovre stikker fra Vejle
Dortmund smider sejren i kæmpe drama
Skidt lodtrækning for Danmarks U21-landshold
EKSKLUSIVT Afsløring: Kæmpe bombe – FCM henter Andreas Maxsø
NYHEDER
Afslører: Jeg ville væk fra FCM i vinter
FCN brænder straffe og smider point mod OB
HELT VILDT
FCK ville have ham – nu koster han 216 millioner
Dolbergs transferværdi rammer nyt lavpunkt
AVIS
Kun 2 tjener mere: Her er hans nye kongeløn
NYHEDER
Ekstraordinært: Dansk supertalent kan ende i CL
INTERVIEW
Casper Winther: ‘Så går min hofte i stykker’
Går i rette med Viaplay-ekspert
TRANSFER Overblik: Her er Superligaens sommertransfers 2026
NYHEDER
Skadet dansk landsholdsspiller tilbage i træning
AVIS
Tjente millioner på FCK-kamp
LIGE NU
Her er Kasper Hjulmands nye job
Hylder dansk træner: Den vigtigste i min karriere
‘Man er nødt til at lære af den slags historier’
EKSKLUSIVT
Superliga-chok: ‘Han får en længere kontrakt’
TOPNYHED
Tidligere Superliga-spillere er gratis om lidt
NYHEDER
Kane: ‘Overgår min vildeste drøm’
Tyrkiet fyrer landstræner
HELT VILDT
Kan lave vanvittig bedrift for første gang i 20 år
MEDIE