Video : Tipsbladet
Superliga

Gaarde bekræfter: Angriber droppet efter bytur

Wessam Abou Ali blev set i byen i Aalborg lidt for sent lørdag aften, og derfor spiller han ikke for AaB søndag, fortæller sportsdirektør Allan Gaarde inden kampen mod SønderjyskE.

Wessam Abou Ali var udtaget til AaB's kamp mod SønderjyskE søndag eftermiddag, men angriberen er kort inden opgøret blevet sorteret fra.

Årsagen skal findes i, at Abou Ali blev spottet i byen i Aalborg lidt for sent lørdag aften. Det fortæller Allan Gaarde til Eurosport.

- Vi havde fået indikationer på, at Wessam var ude i Aalborg sent i går aftes, og han har ikke levet op til værdier, som vi forventer.

- Jeg ved overhovedet ikke, hvad der er sket – udover at han er set lidt for sent i byen. Det er blevet meget skarpt trukket op inden sæsonen, at det gør man ikke dagen inden kamp, uanset om man drikker sodavand eller ej, siger sportsdirektøren.

Wessam Abou Ali var heller ikke med i første runde mod Lyngby.