Galatasaray-scouten Elmander besigtigede Brøndby-spiller
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Galatasaray-scouten Elmander besigtigede Brøndby-spiller

Johan Elmander arbejder som scout for Galatasaray, og han har angiveligt et godt øje til Brøndbys Johan Larsson.

Den tidligere Brøndby-spiller Johan Elmander er blevet ansat som scout i Galatasaray, og noget af det første, han har foretaget sig i den rolle, er at besigtige en nuværende Brøndby-spiller.

Gs Gazete skriver, at Johan Elmander var på plads på Friends Arena i Stockholm i lørdags, da Sverige mødte Chile i en venskabskamp, og Elmander var primært mødt op for at besigtige Johan Larsson, som har imponeret i denne sæson for Brøndby IF. Mod Chile var det begrænset, hvad Johan Elmander kan have noteret i sin bog. Højre backen fik således blot ni minutter på banen i opgøret, som Sverige tabte 1-2.

27-årige Johan Larsson bærer til dagligt anførerbindet i Brøndby IF og er en vigtig spiller for de blå-gule, men spørgsmålet er, om svenskeren nærmer sig exit hos Superligaens tophold. Hans kontrakt udløber i hvert fald ved udgangen af 2018, og han har tidligere antydet, at han gerne vil videre til den tid.

Nu skal det blive spændende at se, om Galatasaray bliver næste stop for Johan Larsson, og om det sker på opfordring fra Johan Elmander, der var holdkammerat med Larsson to sæsoner i Brøndby.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.