• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Kenneth Jensen

Gammelby-agent: Klubber fra ind- og udland følger Jens Martin

Den danske højre back Jens Martin Gammelby er en spiller, som leverer på et højt niveau lige nu. Han er ifølge agent Christian Bysted varm på flere punkter.

Af Kenneth Jensen

For bare et par år siden var man ikke helt sikker på, hvor højre back Jens Martin Gammelby var bedst på banen, men siden Silkeborg fik Peter Sørensen ind som træner og siden manager har den nu 23-årige Ikast-fødte Silkeborg-spiller gennmgået en eksplosiv udvikling.

Silkeborg-profilen har scoret fem gange i sæsonen, senest mandag aften, hvor han blev matchvinder mod mod SønderjyskE. Og generelt har han haft en utrolig udvikling, der bragte ham på ligalandsholdet og har givet roser fra nær og fjern.

Og de fantastiske præstationer i Silkeborg-trøjen har ikke overraskende også fået større klubber til at kigge nærmere på højrebacken, der også har ambitioner om at komme videre - allerede til sommer, hvis det rigtige tilbud er der.

- Der er da selvfølgelig interesse omkring Jens Martin, og det er altid svært, når vi er på det her tidspunkt i sæsonen i forhold til, hvor konkret det er, men vi har da kendskab til, at der er klubber fra ind- og udland, der følger Jens Martin, siger højrebackens agent, Christian Bysted, fra Elite Consulting til tipsbladet.dk og forklarer:

- Jens Martin har et ønske om at prøve sig af på højeste niveau, og som han spiller lige nu, har han niveau til at spille på et højere niveau. Det er der ikke nogen, der ikke kan se, hvis de ved lidt om fodbold.

Beslutningen, om Jens Martin Gammelby forlader Silkeborg IF allerede til sommer, er dog ikke kun op til højrebacken selv, for han er på kontrakt frem til 2021 med holdet fra Søhøjlandet.

Det gør bestemt heller ikke den 23-årige Silkeborg-spiller mindre attraktiv, at han bare har fortsat sit niveau fra efteråret, selv om han er uden Robert Skov, der er rykket til FC København denne vinter.

- Det er svært at sige, hvad der kommer til at ske. Jens Martin har et ønske om at komme væk til sommer - det tror jeg ikke er nogen hemmelighed - men det skal være det rigtige sted og den rigtige plan for Jens Martin. Silkeborg skal også have en pris, der giver dem lyst til at sælge, så der er mange ting, der skal falde på plads. Meget kan ske, siger Christian Bysted, der ikke afviser, at det kan blive i Danmark, selv om Jens Martin Gammelby selv har givet udtryk for, at ønsket er at komme til udlandet.

- Jeg vil aldrig nogensinde stå og afvise noget i forhold til nogle af vores spillere. Det ville være helt tosset. Men jeg vil sige, at Jens Martin har niveau til udlandet.

Allerede i januar var der rygter om interesse fra FC København, der i så fald kunne forene Robert Skov og Jens Martin Gammelby, men det blev ikke i denne omgang, at højrebacken blev solgt.

- Der var masser af rygter - dem hørte vi også. Men der var ikke så meget andet end det. Vi havde jo fået besked, hvis der var et bud, som Silkeborg havde accepteret, siger Christian Bysted og indikerer altså, at vejen til en kontrakt med Jens Martin Gammelby går gennem klubben, der har papir på ham.

Skulle det ende med at blive til udlandet, Gammelby bliver solgt, er der ikke nogen favoritdestination, fortæller Christian Bysted. I stedet er det den populære pakke, det hander om, altså stedet, hvor der er udsigt til spilletid, en større udfordring, og at der er en god plan for Jens Martin Gammelby.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.

Superliga

Optakt: Silkeborg IF - OB

Hjemmeholdet søger stadig efter sæsonens første sejr, mens udeholdet kæmper for at holde fast i top seks. Der er vigt...

Mere Superliga

Fokus

Optakt: Silkeborg IF - OB

Hjemmeholdet søger stadig efter sæsonens første sejr, mens udeholdet kæmper for at holde fast i top seks. Der er vigtige point på spil i Silkeborg mandag aften.