• Hent Tipsbladets app og få push notifikationer om seneste nyt, livescores mm.
  • Tilmeld dig nyhedsbrevet og få dit daglige skud fodbold til frokostpausen
    Tilmeld nyhedsbrev
  • Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Tipsbladet på:
Hold dig opdateret - følg Tipsbladet på:
Superliga Sylvester Guldberg Røn

Gammelby efter sejr over Silkeborg: En kontrolleret omgang

Jens Martin Gammelby var meget tilfreds med resultatet og spillet i Brøndby IFs 3-0 sejr over Silkeborg IF.

Af Sylvester Guldberg Røn

Brøndby IF og Silkeborg IF skød søndag aften deres Superliga-sæson i gang, da de mødtes på Vestegnen. Det blev til en stensikker sejr til hjemmeholdet, der slog oprykkerne med 3-0. 

Hjemmeholdet stillede op i den nye 4-3-3 formation, som den nye træner Niels Frederiksen har indført. Spillestilen passer højrebacken Jens Martin Gammelby godt, og han mener, at den passer til holdets spillere. 

- Vi vidste godt, at vi ville have bolden mere i det nye system. Det passer os rigtig fint. Vi har mange spillere, der er gode med bolden, så det er nærmest ærgerligt ikke at have den en gang i mellem. Det var en kontrolleret omgang, siger Jens Martin Gammelby efter kampen TV3+

Det var en sejr over Gammelbys gamle klub, men han tror på, at Silkeborg nok skal klare sig godt i Superligaen. 

- Jeg er glad for en sejr. Jeg er sikker på, at Silkeborg gør det godt. De har et spændende og ungt hold med masser af gode fodboldspiller. Så jeg er fortrøstningsfuld på deres vegne, siger Jens Martin Gammelby. 

Brøndby IF skal i aktion i Superligaen igen om en uge, hvor de gæster Randers FC.  

Superliga

Mere Superliga

Fokus