Video : Tipsbladet
Superliga

Gammelby kåret til årets spiller i Silkeborg IF foran Robert Skov

Den nyudnævnte ligalandsholdsspiller Jens Martin Gammelby er årets spiller i Silkeborg IF 2017. Han vandt afstemningen blandt klubbens sponsorer med 43 procent. Robert Skov blev nummer to.

Selv om Superligaen ligger stille, har det indtil videre været en god uge i Jens Martin Gammelbys karriere. Mandag blev han udtaget til U21-/ligalandsholdet, som til januar skal på træningslejr, og tirsdag aften blev han hyldet som årets spiller i Silkeborg IF 2017.

I alt tre egenudviklede spillere var nomineret til prisen, da Robert Skov og Simon Jakobsen gjorde Gammelby selskab. Det var klubbens sponsorer, der stemte om udfaldet, og Gammelby vandt med 43 procent af stemmerne, som det fremgår af videoen i toppen af artiklen.

Skov blev nummer to i afstemningen, mens Jakobsen blev nummer tre.

Jens Martin Gammelby har især i efteråret markeret sig på Silkeborgs Superliga-hold, blandt andet via sit gode samspil i højresiden med Robert Skov, og han har siden sæsonstart stået for tre mål og tre oplæg. Han har desuden spillet samtlige minutter i de hidtil 19 kampe.

I videoen modtager Simon Jakobsen prisen på Gammelbys vegne ved klubbens sponsorjulefrokost tirsdag aften. Prisvinderen kunne ikke selv være til stede på grund af den begravelse.


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.