Genk-boss om Ingvartsen: Han kunne være taget alle steder hen
Foto: Lars Rønbøg/Getty Images
Superliga

Genk-boss om Ingvartsen: Han kunne være taget alle steder hen

Genks sportsdirektør har stadig ikke helt fået armene ned over, at det lykkedes klubben at hente Marcus Ingvartsen i FC Nordsjælland i sommer.

Der var et større puslespil i gang i sommerens transfervindue med Marcus Ingvartsens underskrift som den vare, et hav af klubber forsøgte at købe sig til. Det endte som bekendt med at blive belgiske Genk, der nåede til enighed med FC Nordsjælland om en transfer.

Marcus Ingvartsen har nu spillet i klubben et par måneder, og sidste sæsons Superliga-topscorer har fået en lunken start med blot tre mål i ligaen. Genk tvivler dog ikke et skund på Marcus Ingvartsen, og sportsdirektør, Dimitri De Condé, har stadig ikke helt fået armene ned over sommerens transfer.

- Interessen for ham var så stor, at vi var bange for, det ikke kunne lade sig gøre. Vi var meget tidligt ude, og det spillede i sidste ende en rolle til vores fordel, siger Dimitri De Condé til Sport/Voetbalmagazine og tilføjer:

- Marcus kunne være taget alle steder hen, men han valgte bevidst Genk, fordi han forstod, at vi er en klub, hvor unge spillere kan fortsætte med at vokse. Han ved, hvad han har gang i, og hvordan han skal designe sin karriere.

Genk betalte angiveligt 37,5 millioner kroner for Marcus Ingvartsen. 


Sponsoreret:
Drømmer du om en tur ud i Europa for at opleve den fede fodboldstemning på et af de helt store stadions?

Skal det være hos FC Barcelona, Real Madrid, Manchester United, Liverpool, Chelsea, Bayern München eller noget endnu bedre?

Få tre hurtige tilbud på den perfekte fodboldtur for dig og vennerne, for far og søn eller for hele familien.

Det er nemt, hurtigt og enkelt, og der er svar fra rejsearrangørerne inden for 24 timer – find dit rejsetilbud her.