Gilberto Macena skal på klubjagt
Superliga

Gilberto Macena skal på klubjagt

Den tidligere Horsens-spiller Gilberto Macena skal på jagt efter en ny klub.

Den tidligere AC Horsens-bomber Gilberto Macena skal finde en ny klub, efter at thailandske Buriram United har valgt ikke at forlænge hans kontrakt. Det skriver buriramtimes.com. Gilberto Macena har ellers haft stor succes i Thailand og har scoret 54 mål for klubben.

Det vides ikke, hvor karrieren fortsætter for brasilianerens vedkommende.

Gilberto Macena har tidligere udtalt, at han gerne vil slutte karrieren i dansk fodbold, og om tiden nu er inde for 35-årige Macena kan kun tiden vise. Brasilianeren tørnede ud for AC Horsens fra 2006 til 2012, og med sine 87 mål kan han kalde sig for den mest scorende spiller i klubbens historie.