Superliga

Gislason: Meget uheldigt

OB-spilleren følte med Krohn-Dehli, der blev udvist efter en halv times spil.

Superligaens nummer to og tre delte pointene mellem sig i søndagens opgør, der primært vil blive husket for en episode i første halvleg.

Her tog Krohn-Dehli et lidt for langt træk, hvorefter han kom for sent ind på OBs Gislason og modtog det røde kort fra dommer Michael Svendsen.

Umiddelbart efter kampen ytrede Krohn-Dehli sin utilfredshed med kendelsen, og han får nu opbakning ag Gislason.

- Det er meget uheldigt for Krohn-Dehli, at han får det røde kort. Det er meget hårdt dømt, men man må respektere dommeren, udtalte islændingen til TV3 Plus efter kampen.

Gislason måtte i øvrigt selv udgå af opgøret, men der var blot tale om krampe, og han er formentlig med igen, når OB om otte dage skal en tur til FC Midtjylland.