Video : Tipsbladet
Superliga

Glad Børkeeiet: Det er et skridt op for mig

Tobias Børkeeiet er glad for nu at kunne kalde sig Brøndby-spiller.

Superliga-klubben Brøndby IF lavede sommerens første rigtige handel på indgangssiden fredag, hvor klubben købte Tobias Børkeeiet i norske Stabæk.

Og midtbanespileren fra Norge glæder sig over at være skiftet til Superliga-mandskabet.

- Det føles godt. Det er et skridt op for mig, og jeg glæder mig virkelig til at komme i gang, siger han til Brøndbys hjemmeside.

Tobias Børkeeiet er 20 år og har fået en femårig aftale i Brøndby. Her kommer han i første omgang i hård konkurrence om spilletid, da der er mange dygtige midtbanespiller på den københavnske vestegn. 

- Det er aldrig let at tage valget om at flytte til udlandet første gang. Men jeg føler mig helt tryg ved beslutningen, og Brøndby IF er et sted, hvor jeg kommer til at trives. Det er et godt sted for mig, og jeg er sikker på, jeg kommer til at udvikle mig godt her, siger Tobias Børkeeiet, der er bedst som en defensiv midtbanespiller:

- Jeg er en ganske sikker på bolden og god med begge ben. Har et godt blik for lange afleveringer og god spilforståelse, og så prøver jeg at kontrollere mit område på banen. Jeg synes, at 6’er positionen passer mig rigtig godt. Jeg forventer at jeg kommer et niveau op både sportsligt og på alt andet omkring klubben og regner med at få en rigtig god tid i klubben.

Tobias Børkeeiet træner med holdet for første gang på tirsdag.